Farvel Munkebo

Du skøre, varme, smukke og fantastiske by.

Det er med meget blandede følelser, at jeg må meddele, at jeg skal forlade mit arbejde som sognepræst ved Munkebo kirke. Afskeden skyldes, at jeg har fået nyt arbejde, som studielektor på pastoralseminariet i København. Den nye stilling er en drømmestilling. Jeg skal være med til at uddanne præster, lære dem at prædike, lave skemaer og sørge for at hverdagen fungerer for de studerende. Det glæder jeg mig til. Men som sagt, er det med blandede følelser, da jeg kommer til at savne Munkebo, og altid vil se tilbage på min tid ved kirken, som en ganske særlig tid i mit liv. 

Munkebo er en ganske særlig by. Selvom jeg har boet mange forskellige steder i Danmark, så er der en helt særlig åbenhed og imødekommenhed i Munkebo. Jeg tror, det hænger sammen med byens historie, at Munkebo med ét gik fra at være en lille fiskerby, til at være en stor værfts by. Folk strømmede til fra nær og fjern, der var arbejde til alle, bolig til alle – men dermed også en særlig bevidsthed om, at alle var velkomne i Munkebo. Denne ånd hænger ved byen. Jeg har følt mig velkommen fra første dag og har mødt så mange fantastiske mennesker gennem mine år som præst her i byen.

Jeg vil aldrig glemme saltvandskorets toner på havnen i de lyse sommeraftner, jeg vil aldrig glemme sammenholdet omkring stafet for livet, gudstjenesterne på Munkebo bakke, det årlige cykelløb, de glade konfirmander, de utallige samtaler, barnedåb og begravelse, fællesskabet omkring kirken, menighedsrådet, de ansatte, gudstjenester, mennesker i glæde og i sorg. 

Jeg har følt, at der var plads til mig i Munkebo. Det har betydet meget, da jeg har forsøgt at vise at kirke og kristendom ikke blot er noget, der hører fortiden til, men at kirken kan være et samlingspunkt også for det moderne menneske. Vi har været kontroversielle, vi har lavet gudstjenester, som har været anderledes og vovede. Men jeg føler også, at kirken har været et samlingspunkt, hvor unge og gamle har kunnet mødes i glæde og sorg.

Det vil jeg gerne takke for. Heldigvis har Munkebo kirke stadig en fantastisk præst i min gode kollega Eva Fischer Boel. Jeg er sikker på, at menighedsrådet snarest vælger en ny præst, som jeg håber vil blive til glæde for sognet.

Jeg siger rigtig farvel i slutningen af januar, hvor jeg holder afskedsgudstjeneste i kirken søndag d. 28. januar kl. 10. Håber på at se jer, så vi kan sige rigtigt farvel. Indtil da ses vi forhåbentlig i henover julen og i begyndelsen af det nye år. Jeg ønsker derfor alle god jul og godt nytår. Vi ses i Munkebo kirke.  

Mads Davidsen.